| (Lag: Góða veislu gjöra skal) |
|
|
|
Påskeklokken kimed mildt fra den danske kyst, |
|
|
meldte over lande dog om så hård en dyst. |
|
|
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! |
|
|
Gud, han råder, når vi fange sejr igen. |
|
|
|
Listet var i mulm og nat hid den tyske hær, |
|
|
knap de danske drenge fik tid at spænde sværd. |
|
|
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! |
|
|
Gud, han råder, når vi fange sejr igen. |
|
|
|
Åbent bryst var landeværn, mod var mandeskjold, |
|
|
tysken måtte bygge af egne lig sin vold. |
|
|
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! |
|
|
Gud, han råder, når vi fange sejr igen. |
|
|
|
Kuglen peb og sværdet sang til kartovers brag, |
|
|
tysken måtte lære det danske sprog den dag. |
|
|
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! |
|
|
Gud, han råder, når vi fange sejr igen. |
|
|
|
Over Tyras brustne led blod i strømme randt, |
|
|
tysken måtte købe hel dyrt hvert fjed, han vandt. |
|
|
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! |
|
|
Gud, han råder, når vi fange sejr igen. |
|
|
|
Vegen er for overmagt liden flok til sidst, |
|
|
men af Danmarks ære den haver intet mist'. |
|
|
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! |
|
|
Gud, han råder, når vi fange sejr igen. |
|
|
|
Blegnet er så mangen kind, færre er de få, |
|
|
men for Danmarks ære vi end er nok at slå. |
|
|
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd! |
|
|
Gud, han råder, når vi fange sejr igen. |
|
Home
